Velkommen til privat dagpleje i Lynge

 

Solvej Pedersen, Hillerødvej 9 3540 Lynge. Tlf. 2013 9231

Solvejs private dagpleje

Privat dagpleje i Lynge - Uggeløse, nær Allerød, Slangerup og Farum

 

Jeg er privat dagplejemor i Lynge og tilbyder børnepasning i et roligt og trygt miljø

Søger du privat dagpleje i Lynge, så tilbyder jeg pasning af dit barn i trygge og rolige omgivelser. Jeg er uddannet pædagog og har 15 års erfaring med pasning af børn, ligesom jeg også har erfaring med tvillinger. Jeg lægger stor vægt på barnets udvikling og tager derfor udgangspunkt i det konkrete barn og forsøger derfra at udvikle barnets mange forskellige kompetancer (personlige, sociale, motoriske, kreative osv).

 

Vuggestuen med de mange faciliteter, er for mange børn en glimrende model. Men for nogle børn er tryghed, nærhed og kontakten til den samme voksne person en vigtig forudsætning for at barnet udvikles og trives bedst muligt.

 

At overlade sit barn til andre er en alvorlig beslutning og hvis du overvejer privat dagpleje er det vigtigt at du har tillid til din dagplejemor. Så giv et ring og lad os aftale, at du kommer forbi og får et indtryk af faciliteterne og mig som person.

 

 

Lidt om mig:

Jeg er 55 år, gift med Anders- byens Saab-mekaniker. Tilsammen har vi 4 udeboende børn og i 2012 blev jeg farmor til 2 dejlige tvillinge-piger. Derfor har jeg også tvillingeerfaring.

Jeg blev i 2000 uddannet pædagog og har i 13 år (samme sted) arbejdet i en integreret institution, 0-6 årige børn.

 

Efter mange år med højere børnetal og manglende voksenhænder, startede drømmen om min egen private dagpleje (eller privat børnepasser som privat dagpleje også kaldes).

Der skal være tid til omsorg, nærhed og nærværende voksne.

 

Som pædagog har mit fokus-område været børns sprog, og hvordan man giver børn sprog.

Børn lærer sprog og sprogets nuancer gennem samtale, leg og oplevelse.

Jeg har altid arbejdet inkluderende og anerkendende, ligesom al læring foregår gennem leg. Det skal være sjovt at lære og helst uden det virker som læring.

 

Glade børn lærer bedst.

Fuld fokus mens der synges